Robert Johnson | |
---|---|
Information | |
Født | Robert Leroy Johnson 8. maj 1911 Hazlehurst, Mississippi |
Død | 16. august 1938 (27 år) Greenwood, Mississippi |
Genre | Delta blues |
Aktive år | 1929–1938 |
Robert Leroy Johnson ( 8. maj 1911 – 16. august 1938) var en amerikansk blues musiker, og blandt de berømteste Delta blues musikere. Johnsons ifølge rygterne lidelsesfulde, mangelfuldt dokumenterede karriere og død som 27-årig har affødt mange myter om ham.[1]
Som ung fik han et barn med Vergie Mae Smith, inden han som tyveårig giftede sig med Caletta Craft i 1931. I 1932 boede parret i Clarksdale, Mississippi, hvor Caletta døde i barselssengen.[2] Herefter bandt han sig ikke til en kvinde, men havde mange forskellige forhold til de kvindelige tilhørere efter sine koncerter.[3][4]
Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i 1961 på King of the Delta Blues Singers, blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.[1] Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved den første prisuddeling i 1986, hvor han blev krediteret for sin indflydelse på rock and roll.[5] I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 på listen over The 100 Greatest Guitarist of All Time i magasinet Rolling Stone.[6]